Naturlægemidler indeholder naturligt forekommende stoffer. De er typisk fremstillet ud fra planteekstrakter eller pulveriserede plantedele.
Naturlægemidler er kun til indtagelse gennem munden, til brug på huden eller til lokalt brug på slimhinder.
Lægemiddelstyrelsen stiller krav til fremstillingen, kvaliteten, sikkerheden og til virkningen af produktet.
Et naturlægemiddel skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen.
Hvis du tager et naturlægemiddel og samtidig anvender andre lægemidler, skal du være opmærksom på, at de forskellige lægemidler kan påvirke hinanden på en uheldig måde. Derfor er det vigtigt, at du oplyser apotekspersonalet om, hvilke andre lægemidler du tager, når du køber naturlægemidler.
Du bør også oplyse din læge om du anvender naturlægemidler.