Der kan være mange spørgsmål omkring lægemidler, og vi vil prøve at svare på nogle af dem her. Nedenfor er nævnt en række emner, der kort beskrives længere nede. Så hvis du har spørgsmål til dem, så kan det jo være at svaret står her!

Emner er: 

•  Lidt om lægemidler generelt.
•  Dosering.
•  De forskellige typer lægemidler.
•  Lægemidlers holdbarhed og opbevaring.
•  Hvorfor skal man drikke noget til tabletter?
•  Den røde trekant.
•  Derfor kan der være forskel på præparat navnene 
   (substitutionsregler). 
  

Lægemidler generelt: 
Lægemidler er præparater, der er beregnet til at tilføre mennesker og dyr for at forebygge, lindre, behandle eller helbrede sygdomme, sygdomssymptomer og smerter. Lægemidler kan også anvendes til at påvirke legemes funktioner.  Lægemidler er fremstillet af lægemiddelstoffet, det aktive stof, og af en række hjælpestoffer. Hjælpestofferne er nødvendige, blandt andet for at kunne komprimere (presse) en tablet, for at sikre stabilitet, eller for at dække over en ubehagelig smag eller lugt.
I Danmark godkender og kontrollerer Lægemiddelstyrelsen alle lægemidler. 
     
Alle lægemidler skal i dag være forsynet med en indlægsseddel, så du selv kan læse hvad præparatet indeholder, hvad det anvendes  mod, hvilken dosering der anbefales, brugervejledning samt opbevaringen af præparatet.  Nogle lægemidler kræver en recept, mens andre kan købes i håndkøb på apoteket, og nogle få i visse andre forretninger. 
  
Dosering:   
Hvis man køber et håndkøbslægemiddel, vil der stå et doseringsforslag på pakken. Køber man et præparat der er receptpligtigt, vil der være en etiket på pakken/glasset, hvor dosering står. 
 
Det er vigtigt, at man følger disse doseringer, og især dem man har fået fra lægen.
Hvis man tager mindre end anbefalet, så risikerer man slet ikke at få nogen virkning af lægemidlet, fordi man ikke når op i det terapeutiske område (der skal være en vis koncentration af lægemiddelstoffet i kroppen, for at der opnås nogen virkningen). 
Tager man mere end hvad der er anbefalet, så risikerer man at få bivirkninger, og afhængigt af hvilket lægemiddel der er tale om, så kan bivirkningerne både være kortvarige eller permanente. 

Lægemiddelformer:  
 
Der findes mange forskellige lægemiddelformer, og det er ikke dem alle, der vil blive beskrevet her.  
     
Tabletter:   
Tabletter er den mest kendte lægemiddelform, som de fleste på et eller andet tidspunkt har indtaget. 
 
Tabletter er til oralt brug, dvs. de skal indtages gennem munden. De indeholder en doseret mængde, der frigives til mavetarmkanalen, hvor lægemiddelstoffet har en lokal virkning eller hvor det absorberes.
For de fleste tabletter gælder der, at de er henfaldet 15-30 minutter efter indtagelsen, dvs. tabletten er helt opløst efter denne tid. 
      
Kapsler:   
Kapsler, der også er til oralt brug, minder på mange måder om tabletter. Kapslerne indeholder et doseret lægemiddelstof, der frigøres i mavetarmkanalen, enten til lokal virkning eller til absorption i mavetarmkanalen. 
 
Brusetabletter:    
Brusetabletter er beregnet til at opløse i et glas vand inden de indtages. Forskellige hjælpestoffer får brusetabletten til at henfalde hurtigt, når den kommes i vand. 
 
Brusetabletter anvendes, når en særlig hurtig absorption af lægemiddelstoffet ønskes, eller når et uopløst stofs eventuelle irritation af maveslimhinden er uønsket.Brusetabletterne kan indeholder smagskorrigerende stoffer. Hvis brusetabletter synkes hele, kan der være risiko for ætsning på slimhinderne. 
       
Depottabletter:    
Depottabletter ligner "almindelige" tabletter, og indtages også oralt. Men fordelen ved depottabletter er, at lægemiddelstoffet frigives langsomt, og derfor behøver man ikke at tage tabletterne så tit. Depottabletterne indeholder ofte en højere koncentration af lægemiddelstof, men virkningen varer så også længere, end en "almindelig" tablet. 
       
Enterotabletter:    
Enterotabletter ligner også "almindelige" tabletter, og indtages også oralt. Lægemiddelstoffet i enterotabletter frigives først i tarmen, ikke i mavesækken. Tabletterne har fået et overtræk, så de ikke kan opløses i mavesækkens sure miljø (pH omkring 1-2), men først i tarmene (hvor pH er steget til omkring 8). Denne type lægemidler kan anvendes af flere årsager. Blandt andet for at beskytte mavesækkens slimhinder, eller hvis lægemiddelstoffet uønsket ville blive nedbrudt i mavesækken, og dermed ikke give den ønskede virkning. 
       
Sugetabletter:    
Sugetabletter skal ikke synkes, de skal suttes. Lægemiddelstoffet bliver således afgivet langsomt til lokal anvendelse i mund og svælg. 
       
Resoribletter:    
Resoribletter er små tabletter, der er beregnet til anbringelse sublingualt (dvs. under tungen) eller bukkalt (dvs. mellem tandkødet og kinden/læben). 
 
Her vil lægemiddelstoffet absorberes af mundens slimhinder. Resoribletterne er aktuelle, når lægemiddelstoffet nedbrydes i fordøjelseskanalen, eller i leveren (som nås før kredsløbet) eller hvis man gerne vil have en hurtig virkning på hjertet, som f.eks. ved nitroglycerin. 
       
Miksturer:    
Miksturer er flydende lægemidler, der anvendes til oralt brug. Fordelene ved en mikstur er, at lægemiddelstoffet på forhånd er opløst og at der er mindre risiko for lokalirritation ved indtagelsen. Ulemperne er blandt andet, at det har en dårligere holdbarhed, samt at der er større risiko for fejldosering. 
 
Suppositorier og klysmaer:   
Suppositorier er faste doserede lægemidler, der er beregnet til indføring i endetarmen. Mens klysmaer er flydende doserede lægemidler, beregnet til indhældning eller indsprøjtning i endetarmen.  De anvendes til lokal virkning i endetarmen eller i den nederste del af tyktarmen. Men kan også anvendes til systemisk virkning (dvs. i resten af kroppen), hvis man har kramper, meget kvalme eller af anden grund ikke kan indtage en tablet.
      
 
Næsedråber og inhalationsvæsker:  
Næsedråber og inhalationsvæsker er lægemidler, der er beregnet til applikation på næsens eller de nedre luftvejes slimhinder. De anvendes blandt andet mod tilstoppet næse og til astma patienter. 

Vagitorier:    
Vagitorier indeholder doseret lægemiddelstof, der er beregnet til indføring i vagina (skeden). De er hovedsageligt beregnet til lokal virkning.
 
Holdbarhed og opbevaring:  
Ligesom madvarer har lægemidler en begrænset holdbarhed. Der står på emballagen, hvor længe lægemidlet kan holde sig, og det er vigtigt at overholde disse datoer. Et lægemiddel der er for gammelt kan være virkningsløst eller direkte skadelig. Der er visse lægemidler, der efter åbning, kun har en kort holdbarhed, det gælder f.eks. øjendråber og nogle miksturer.
 
Det er også forskel på hvordan de forskellige lægemiddelformer skal opbevares. De fleste skal opbevares tørt og ved stuetemperatur. Mange opbevarer deres medicin i et skab på badeværelset, men det er faktisk et dårligt sted, da der ofte er fugtigt.
Fugtigheden kan reagerer med lægemidlerne, så deres holdbarhed forkortes. Nogle lægemiddelformer har bedst af at stå i køleskabet enten hele tiden, eller fra de er åbnet. 
       
Derfor skal du drikke rigeligt med væske til din medicin:  
Når man skal tage en tablet, er det bedst at anvende vand. Når lægemidlernes opløselighed er blevet testet, er det foregået med vand, ikke med mælk, cola eller andre drikkevarer.  
Man skal helst drikke et glas vand, når man tager tabletter, og gerne mere hvis man tager flere tabletter ad gangen. Vandet skal sikre, at tabletterne ikke sætter sig fast i spiserøret på vej ned i maven, der er faktisk tre steder, hvor tabletter gerne vil sætte sig fast. Derudover hjælper vandet med til at opløse tabletten i mavesækken, så den kan komme til at virke optimalt. 
       
Den røde trekant:    
Hvis der er en rød trekant på emballegen, betyder det, at lægemidlet virker sløvende, eller kan give en berusende virkning. Man bør derfor ikke køre bil, knallert mm., eller arbejde med maskiner, hvis man indtager lægemidler med dette mærke, da reaktionsevnen er nedsat. 
 
Substitutionsregler:   
Substitution betyder at erstatte. På et apotek er det lovligt at erstatte det præparat lægen har ordineret, med et andet eller billigere præparat. Præparater vil se forskellige ud og have forskellige navne. Men der er selvfølgelig nogle regler der skal overholdes. 
       
Det substituerede præparat skal selvfølgelig indeholde det samme aktive stof, i samme mængde og med samme anvendelses form (dvs. tabletter kan ikke erstattes med f.eks. creme). 
De præparater, der kan substitueres med hinanden, er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. 
       
På www.medicinpriser.dk kan du se, hvilke præparater der kan substitueres imellem. 
       
Apoteket SKAL altid substituere til det billigste præprarat!! 
Der findes dog visse undtagelser:  
 
Hvis lægen af en eller anden grund har skrevet "Ej S" på recepten, så kan apoteket kun substituere med præparater af samme navn, enten det direkte forhandlet præparat eller parallelimporterede præparater.