Vi har alle prøvet at have ondt et eller andet sted, så vi ved hvad smerte er. Der er store individuelle forskelle på smerteopfattelsen, så det er svært at sige, hvornår noget virkeligt gør ondt, og det kan være svært at forstå, når andre snakker om at have ondt.
Selv om smerter ikke er behagelige, så er de et nyttigt advarselssignal, der beskytter kroppen mod at lide overlast.
Nogle gange kender man selv årsagen til smerten, man har fået et slag på musklen, har fået trukket en tand ud, har tømmermænd osv. I disse tilfælde kan man selv lindre smerten med et smertestillende håndkøbslægemiddel. I andre tilfælde kender man ikke selv årsagen til smerten, og er den vedvarende, bør man overveje at gå til lægen.
Nedenfor er en kort beskrivelse af smerter samt gode råd til forebyggelse :
- Tandpine.
- Muskelsmerter.
- Menstruationssmerter.
- Hovedpine.
Tandpine:
Når man har tandpine, kommer smerten næsten altid fra et ubehandlet hul i tanden, men kan også stamme fra en betændelse i tandroden. Under alle omstændigheder, så bør man gå til tandlæge, når man har tandpine.
Tandpinen kan godt lindres med smertestillende håndkøbsmidler, men det er ikke nogen løsning.
Muskelsmerter:
Årsagen til muskelsmerter skyldes ofte en dårlig arbejdsstilling, overanstrengelse af musklerne eller en forkert bevægelse. Muskelsmerter er en øm fortykkelse i en muskel. Det er ofte en enkelt muskelknude, der er skyld i smerterne, som spredes ud i hele muskelgruppen.
Hvis muskelsmerterne forværres eller hvis de ikke forsvinder efter en kort periode, bør lægen kontaktes.
Skyldes smerter en dårlig arbejdsstilling, fx. skrivebordsarbejde, så er der nogle gode råd man bør følge:
- gennemgå arbejdspladsen og indret den hensigtsmæssigt.
- hold små pauser, hvor du strækker kroppen/ musklerne igennem.
- dyrk regelmæssig motion.
- få eventuel massage, det kan have en hjælpende virkning.
Smertestillende håndkøbsmedicin kan lindre på muskelsmerterne, og kan hjælpe med at få musklerne til at slappe lidt af. Hvis man spænder meget forværres smerterne ofte. Men man bør ikke anvende smertestillende medicin, hvis man ikke kender årsagen til smerterne, eller hvis det er over en længere periode. Man skal huske på, at smerter også kan stamme fra sygdom i kroppen.
Menstruationssmerter:
Menstruationssmerter er noget de fleste piger/kvinder har prøvet. Smerterne begynder enten lige før menstruationen eller er der det første døgns tid.
Man formoder, at smerterne opstår på grund af kramper i livmoderens muskulatur under menstruationen, men kan også skyldes spændinger i underlivet.
Har man lidt ondt, vil man gerne lukke af for smerten ved at spænde i musklerne i lænden, i bækkenbunden og i lårene, men dette forværrer blot smerterne. Nedenfor er nogle gode råd til, hvordan man kan lindre menstruationssmerter.
Hovedpine:
De fleste kender til det at have hovedpine, enten spændingshovedpine, migræne eller som tømmermænd. Der findes også andre årsager til hovedpine, det kan f.eks. være et dårligt syn, eller hvis man har et skævt bid, væskemangel mm.
Grunden til tømmermænd kender man vidst godt selv. Her er det vigtigt, at man drikker rigeligt, men ikke alkoholiske drikke, og helst ikke kaffe og te, da de er vanddrivende.
Der findes flere årsager til spændingshovedpine;
muskelspændinger i kæbe-, nakke-, skulder-, pande- og/eller tindingsmusklerne. Overanstrengelse af musklerne, psykiske spændinger, for dårlig søvn, stress og anstrengte øjne.
Migræne:
Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor migræne opstår, men mener det skyldes, at blodkarrene til hjernen udvider sig.
Tre ud af fire migrænepatienter er kvinder, og noget tyder på, at der er en sammenhæng mellem kvindernes hormonbalance og migræne. Denne sammenhæng stemmer
overens med, at kvinderne ofte har færre anfald under graviditet og efter overgangsalderen.
Migræne kan være ledsaget af aurasymptomer, der ofte kommer før selve hovedpinen. Aurasymptomerne kan være lysende eller mørke pletter for øjnene, føleforstyrrelser i ansigtet, fingrene eller armene, taleforstyrrelser, og i meget sjældne tilfælde lammelser. Symptomerne varer ofte under en time.
Forskellen på migræne og spændingshovedpine kan ses ud fra følgende symptomoversigt:
Spændingshovedpine: En konstant og vedvarende smerte i mild til moderat grad, som føles i begge sider, eller som et bånd om hovedet, Der kan forekomme ømhed i nakke - og tyggemuskler. Hovedpinen kan vare fra timer til flere dage.
Migræne: En pulserende og dunkende smerte i moderat til svær grad og som ofte er begrænset til den ene del af hovedet. Man er ofte overfølsom overfor lys og lyd og man har eventuelt kvalme og opkast. Migræne kan komme i anfald, der ofte varer fra 4 timer til 72 timer.
Smertelindrende håndkøbsmedicin:
Har man behov for at lindre sine smerter med smertestillende håndkøbsmedicin, er det en god ide at rådføre sig på apoteket.
De smertestillende håndkøbslægemidler der typisk anvendes indeholder lægemiddelstofferne acetylsalicylsyre, ibuprofen eller paracetamol.
Til børn anbefales altid paracetamol præparater.
