25. januar til 28. februar
Rygestop
Mange borgere ønsker et rygestop, fordi de ved, at det er skadeligt at ryge, og fordi deres rygning begrænses af rygeforbud i det offentlige rum. Samtidig er mange borgere blevet afhængige af nikotinsubstitutionspræparaterne og køber dem år efter år.
Borgerne skal have mulighed for at få individuel rådgivning inden for området, og det motiveres til eller støttes i rygestop eller udtrapning af nikotinsubstitutionspræparater.
22. marts til 25. april
Høfeber
Høfeber er en folkesygdom, som i høj grad kan nedsætte livskvaliteten for den enkelte pga. svære symptomer. Symptomerne kan mindskes markant ved korrekt brug af medicin, og ved at undgå eller mindske kontakt med det allergifremkaldende.
Apoteket skal være et sted, som borgeren opfatter som en vigtig aktør i rådgivning om høfeber og en partner, der kan støtte til en optimal egenindsats.
30.august til 3. oktober
Prævention
Der er mange præventionsformer, når borgeren selv skal vælge prævention. Synet på prævention har med tiden ændret sig. Angsten for HIV er mindre udtalt, fortrydelsespiller er kommet i håndkøb, og samtidig er der markedsført andre former for prævention som fx. vaginalring og plastre.
På apoteket skal borgerne kunne finde hjælp. når de selv skal vælge prævention og skal overveje fordele og ulemper ved deres valg.
25. oktober til 28. november
Halsbrand
Halsbrand er et symptom som næsten alle kender til. halsbrand kan være et symptom på noget mere alvorligt og det er vigtigt at få afdækket årsagen. Nogle borgere behandler selv symptomerne uden at have haft lægekontakt. Opfølgning på en given behandling er nødvendig, da symptomerne kan variere over tid.
Borgerne skal kunne finde rådgivning om halsbrand på apoteket. Rådgivning kan være med til at sikre en optimal behandling og støtte borgernes egenindsats.